Hver dag løber umådeligt mange liter vand gennem de danske husholdninger vandrør. En gennemsnitlig dansker bruger i gennemsnit over 100 liter vand om dagen, hvilket på årsbasis udgør cirka 40.000 liter.
I de seneste år er danskenes vandforbrug steget markant, hvilket hverken er hensigtsmæssigt for miljøet eller for den enkelte husholdnings økonomi. Man gør derfor godt i at spare på sit vandforbrug, ikke blot for ens egen skyld men også for miljøet.
Er du interesseret i at få nogle råd til hvordan du kan spare på vandregningen, bør du holde tungen lige i munden og følge godt med i nedenstående råd.
Spar penge på dine brusebade
Størstedelen af vandforbruget bliver brugt i forbindelse med badesessioner og personlig hygiejne, hvorfor der kan være mange penge at spare ved at udskifte brusehovedet i badet til et vandbesparende et af slagsen, hvis ikke man allerede har gjort det.
For at belyse spare mængden i proportioner siges det at et brusebad på 5 minutter bruger 80-90 liter vand hvis ikke her er installeret et vandbesparende brusehoved, men kun omkring 30-50 liter med et vandbesparende brusehoved. Man kan således begrænse vandforbruget med cirka 50 procent ved en badesession, som netop er på det område hvor danskerne gennemsnitligt bruge mest vand.
Det estimeres at man i en gennemsnitlig dansk husstand på 2,15 personer kan spare omkring 4000 kroner om året, alene på at skifte brusehovedet til et vandbesparende et af slagsen.
Dette er med udgangspunkt i at 2,15 personer tager et brusebad på 5 minutter én gang i døgnet på et år. For mange husstande er dette tal endda lavt estimeret, da mange danskere bruger over 5 minutter i badet, samt mange danske husstande, især børnefamilier er 4-5 i husstanden, i stedet for gennemsnittet på 2,15.
Toilettet sluger vand i stor stil
En anden slyngel som også står højt på listen over vandforbrugere i husstanden, er toilettet. Toilettet er derfor, ligesom brusebadet, et oplagt sted at spare penge på vandet.
Et gammelt toilet bruger nemlig mellem 9 og 12 liter vand per skyld, hvilket er en betydelig del, især når en gennemsnitlig dansk husstand skyller ud 6 gange om dagen. Det første man bør sikre sig ved sit toilet, er at det har 2 skyldtyper. Et lille skyld og et stort skyld.
Ved at toilettet har 2 skyldfunktioner kan man spare en masse penge på vandet, da et lilleskyld er rigeligt hvis man blot har urineret. Toiletter med 2 skyldsfunktion bruger typisk 3 liter vand på et lille skyld og 6 liter på et stort skyld. Dette er væsentligt bedre end at have et énknapstoilet med 9-12 liter skyld, dog kan vandmængden godt nedjusteres hvis man skifter sit toilet ud med et nyere og mere vandeffektivt toilet.
På de nyeste toiletter har man nemlig mulighed for at få 2 skyldfunktioner med henholdsvis 2 og 4 liter.
Teknologien er udviklet således at 2 og 4 liter er rigeligt og passende for hvad et gennemført skyld kræver, og med det lavere vandforbrug per skyld får man altså en billigere vandregning.
Så selv om man ikke tror det, er her altså gode penge at spare i at udskifte sit toilet. Omkostningerne ved udskiftningen vil endda tjene sig hjem igen i længden, ved et lavere vandforbrug.
I en gennemsnitlig husstand vil man trods alt begrænse vandforbruget ved toiletskyld med langt over 50 %.
Brug regnvand i stedet for postevand
Et sidste råd til hvordan man kan spare på vandregningen, er at benytte regnvand i dagligdagen. Vi er så privilegerede at bo i et land hvor der regelmæssigt falder rent vand ned himlen, i modsætning til andre lande der må udstå lange perioder med tørke.
Vi kan udnytte regnvandet og flette det ind i vores dagligdag så vi slipper for at skulle bruge unødige penge på postevand, således at vi kan spare på vores vandregning, men også så vi ikke belaster naturen yderligere.
Hvis man er ejer af en have, kan regnvandet eksempelvis lagres og bruges til vanding. Dette kan ganske enkelt gøres ved at opstille en tønde på nedløbsrøret, som således indsamler regn hele døgnet rundt.
På dage uden nedbør hvor haven trænger til en omgang vanding, kan man således benytte sig af den indsamlede regnvand, frem for at skulle pumpe grundvand ud af haveslangen.
Der er ikke tale om en massiv besparelse, men det er trods alt en besparelse. Principielt er der heller ikke nogen grund til at belaste miljøet unødigt, og samtidig få en dyrere vandregning end nødvendigt.
En regnvandstønde er ganske billig og kan fås for en sum i nærheden af et par hundrede kroner. Tønden skal via et filter tilsluttes nedløbsrøret, hvor her derfra skal være et overløb til kloak. Processen er enkel og kræver ikke den store ekspertise i gør-det-selv håndværk.